
Netværksgruppe: B2B:INDUSTRY
Intro til værtsvirksomheden:
Vi besøger 3N Lakering A/S i Thisted; en familieejet virksomhed der evner at kombinere moderne industriel teknologi og godt gammeldags håndværk. 3N leverer totalløsninger inden for industrilakering, uanset om kundens emne er få gram eller flere ton. 3N har, med rette, et rigtig godt ry i industrien, og førstehåndsindtrykket fra vores side ved både deres folk og deres fabrik er på alle måder positivt. Det første ord, der rammer er ordentlighed i kombination med modet til at turde investere i fremtiden. Glæd jer.
Cases og problemstillinger i fokus på dagen:
Case 1: Tidlig involvering i kundens proces
Hvordan kan vi som underleverandører sikre, at vi bliver en del af kundens udviklingsfase i stedet for først at komme på banen til sidst?
Hvilke greb virker bedst, når vi vil vise kunderne værdien af at inddrage os tidligere i design- og konstruktionsarbejdet?
Case 2: Fokus på pris vs. kvalitet
Hvordan får vi kunderne til ikke kun at fokusere på pris, men i stedet vurdere på totalværdi og levetid?
Hvad kan vi gøre anderledes i dialogen med indkøbere, så kvalitet og funktion bliver vægtet højere end bare prisen?
Case 3: Gearing til fremtiden
Hvordan sikrer vi, at investeringer i automation og teknologi omsættes til reel konkurrencekraft og nye muligheder hos kunderne?
Hvad kræver det af organisation, kompetencer og samarbejde at være klar til fremtidens krav fra industrien?
Program - onsdag d. 22. april 2026:
08.30: Rundstykker, kaffe, registrering & uformel networking
08.50: Kort velkomst v/ 3N Lakering
08.55: Intro + navnerunde v/ Sanne, AB2B
09.15: Faciliteret networking i sammensatte grupper ved bordene v/ Sanne, AB2B
09.40: Intro til 3N Lakering og de aktuelle problemstillinger v/ 3N Lakering
10.10: Q&A og kort pause
10.45: Rundvisning i produktionen
11.15: Casearbejde i sammensatte grupper v/ Sanne, AB2B
11.50: Gruppernes løsninger præsenteres og diskuteres i plenum
12.30: Afsluttende frokost og uformel networking
13.00: Tak for i dag
Ændringer i program og cases kan forekomme
Adresse:
3N Lakering A/S, Industrivej 49, 7700 Thisted
Tilmelding: *
Via AndersenB2B-appen eller direkte kontakt til Sanne Kjeldsteen på sak@andersenb2b.com
*NB: Ved tilmelding gives der accept til distribuering af navn, mail og telefonnummer via deltagerliste. Desuden vil der i løbet af arrangementet blive taget video og fotos til markedsføringbrug efterfølgende. Du bedes give besked på forhånd, hvis du ikke ønsker at fremgå på dette materiale. Ligeledes vil der til nogle møder gøres brug af AI-værktøjer, der optager lyd under præsentationer, som senere bruges til at danne referat. Disse optagelser gemmes i henhold til vores GDPR-politik.
Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.