7 tips til effektiv opfølgning

Opfølgning er et af dine vigtigste redskaber i netværkssammenhænge, og bør aldrig nedprioriteres. Vi håber, du kan lade dig inspirere fra denne liste.

1) Bolden er hos dig. Hvis du var den med det ”afsættende” budskab, er det dig, der "har den". Følg op så hurtigt efter mødet, som det kan lade sig gøre.

2) Personlig opfølgning via flere kanaler. En mail er ofte ikke nok. Slet ikke en standardmail uden personlig involvering/reference. Et opkald, et opfølgende møde, et besøg, en tjeneste (eksempelvis en relevant artikel for vedkommendes arbejde eller en åbning hos en kontakt, vedkommende kan bruge), Linkedin-samtale og video-opkald kan være nogle af de metoder, du kan bruge til effektiv og personlig opfølgning.

3) Vedholdenhed & tålmodighed. Vi har alle travlt, og man må acceptere, at man ikke altid står øverst på modtagerens "to-do-liste". Det kan derfor være nødvendigt at følge op flere gange, hvis du fornemmede en god kemi men bare ikke er kommet igennem endnu. Processen for opfølgning i netværkssammenhænge varer ofte flere måneder fra første kontakt til, at det reelle samarbejde igangsættes.

4) Giv først. Kender du de henvendelser, hvor vedkommende KUN har fokus på sit eget budskab og gerne vil sælge det til dig. Det er sjældent attraktivt. Og det er heller ikke god stil, når man netværker. Hav fokus på at ”give først”. Bidrag med værdi til den, du taler med, og så kommer resten helt af sig selv. Det kan eksempelvis være ved noget så simpelt som at lytte. Hvad efterspørger vedkommende. Har du nogle kontakter, som er relevante at dele. Har du læst en artikel/bog/lign. som er relevant for vedkommendes virksomhed. Hvis DU starter med at bidrage, kommer relationen meget stærkere ud over rampen, end hvis du kun fokuserer på dit eget budskab.

5) Tango takes two. Fornem kemien. Hvis I ikke har kemi, er der garanteret heller ikke den store lyst til at samarbejde efterfølgende. I de tilfælde skal du bare hurtigt videre og undgå at spilde din tid. Hvis der derimod er god kemi mellem jer, er det næsten underordnet, hvad I laver. Så kommer I sandsynligvis til at hjælpe hinanden på den ene eller anden måde.

6) Bevar relationen. Uanset om I har et samarbejdspotentiale eller ej, er det en god ide at bevare relationen (evt. på Linkedin), hvis behovet for hinandens kompetencer på et senere tidspunkt skulle opstå.

7) Netværk er ikke enten eller. De relationer du får ved at netværke er ikke KUN professionelle, eller KUN private. Det kan sagtens være begge dele, og det er netop kemien mellem jer, der afgør, om I på sigt kommer til at bevare kontakten og styrke relationen. Saml på gode mennesker, der giver dig en god følelse i maven. Så kan det ikke gå helt galt med din involvering i netværk – uanset hvordan du måler det.


Kom gratis med som gæst til et kommende netværksmøde hos AndersenB2B-netværket, hvor relevante B2B-virksomheder matches på tomandshånd i speed-dating-møder: Kontakt facilitator Sanne Kjeldsteen på 21385888 eller sak@andersenconsult.com.

Seneste nyheder og artikler

09.02.2024

"If the rules are stupid - be an anarchist"

Hos den eksplosivt voksende energivirksomhed, Eurowind Energy A/S i Hobro, prioriterer man at bibeholde den flade organisationsstruktur, hvor alle har noget at skulle have sagt. Også hvis det udfordrer de etablerede "regler" og processer.

22.01.2024

AndersenB2B:EAFC i Sydøstasien for 19. år i træk

Ejerleder- og direktørgruppen EAFC gennemførte sin 19. ”Networking and Market Discovery Tour” i januar, og denne gang var Kuala Lumpur i Malaysia målet.

10.01.2024

“Vi er teknologisk foran i Norden”

Og det skal vi da lige komme i tanke om, at TRECO i hvert fald er. Vi fik et meget overbevisende indblik i virksomhedens innovationsrejse ift bl.a. deres banebrydende Solitaire Robot til postsektoren.

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.