Øvelse: Skab overblik

Af Nadia Taalab, indehaver af virksomheden Figuras

Jeg har min base i Hirtshals, men jeg kommer vidt omkring. I mit arbejde som strategisk økonomikonsulent hjælper jeg blandt andet virksomheder til at få bedre overblik over funktioner, forretningsgange og processer.

Jeg deler gerne ud af min værktøjskasse. Nedenfor får du en øvelse til at skabe overblik, som du kan prøve af i din virksomhed sammen med dine kollegaer.

SKAB OVERBLIK
1) Del din virksomhed op i afdelinger/funktioner på et stykke papir (fx IT, salg, økonomi etc.). Mindre virksomheder har typisk én person med flere funktioner, så derfor er det vigtigt at tænke funktion i stedet for person, der varetager opgaven.

2) Skriv dernæst opgaver på post-its (fx bogføring, markedsføring, salg, medarbejder-samtaler, indkøb osv.).

3) Fordel nu opgaverne i de forskellige afdelinger/funktioner. Gennemgå dem derefter enkeltvis og vurdér, om de er placeret i den korrekte "kasse". Ved at bruge post-its, er det nemmere at flytte opgaverne rundt.

På billedet er et eksempel som jeg har hjulpet en virksomhed med for at skabe overblik. Vi afholdte en workshop med ledelsen og 10 medarbejdere, og så var de i gang. De havde umiddelbart 3 kasser at fylde i. De resterende opgaver de havde i tankerne, men ikke var i gang med, satte vi i en 4. kasse uden at navngive den. Den kigger vi på når vi har overblik over de 3 første.

Virksomheden har nu et konkret værktøj, som de arbejder videre med. De fik dannet sig et billede af alt det, der sker i deres virksomhed, og kan løbende tilpasse det og gøre det endnu mere skarpt.

Når I har overblikket, er det langt nemmere at forholde sig til opgaverne. Når det hele er mudret sammen i én stor klump, er det ganske enkelt for uoverskueligt.

Seneste nyheder og artikler

22.05.2020

SEO: Gør hjemmesiden attraktiv for søgemaskiner - og mennesker

Alle virksomheder kan få noget ud af at arbejde med SEO - og det kræver ikke nødvendigvis en stor indsats. Her er nogle områder du selv kan starte med, så din virksomhed kan blive mere synlig for jeres målgruppe.

23.03.2020

Brug hjemmearbejdstiden fornuftigt

Hvis du ikke kan lave helt de samme arbejdsopgaver, som du plejer, er der heldigvis mange andre værdiskabende aktiviteter at udnytte tiden med. Se med her.

08.03.2020

Hvad er FACILETERET NETWORKING, og hvordan virker det?

Et af nøgleordene hos AndersenB2B er "faciliteret networking" som i vores øjne betyder, at du har en facilitator, som sikrer, at betingelserne for at skabe nye relationer bliver opfyldt. Vi gør os derfor umage med at tilbyde netværksmøder, hvor du...

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller BUSINESS+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.