Sådan bruger du dit netværk til at styrke din bæredygtige profil

Af Ida Dybdal, Product Manager hos Toil'N'Moil

Samarbejde er uhyre vigtigt for konstant at holde den bæredygtige linje. Oftest kan det ikke lade sig gøre at skabe en bæredygtig profil uden samarbejder på tværs af forskellige brancher. Jo før vi indser dét, des tættere er vi på et cirkulært gennembrud.
Det er derfor vigtigt for os at se ud over egen næsetip og lytte, når andre har gode forslag til forbedringer. For der er mange, der ved noget om bæredygtighed, også selvom de måske ikke umiddelbart er bevidste om det.

Tænk kreativt med inspiration fra andre
Bæredygtighed breder sig ud over flere områder, og hvis man evner at tænke forretning i de ressourcer, man har til rådighed, så har man også en vis evne til at udtænke bæredygtige forretningskoncepter. Det er bl.a. ikke et nyt fænomen at indsamle stål og skrot og sælge det videre – og her er der om noget tale om en forretningsmodel, der bidrager til cirkulation. Det kan derfor være en god indgangsvinkel til bæredygtig business at spejle sig i andres forretningsmodeller. Vi har i TOIL ’N’ MOIL bl.a. ladet os inspirere af den danske model for indsamling af pantflasker og overført den til et retursystem for arbejdstøj.

Samarbejde, samarbejde, samarbejde
TOIL ’N’ MOIL er groft sagt afhængig af netværk og samarbejde med andre virksomheder. F.eks. har vi indgået samarbejde med udvalgte virksomheder, som gerne vil aftage vores brugte arbejdstøj. Det har vi gjort for at kunne fuldende den bæredygtige cirkel og udvide vores koncept. Problemstillinger kan nemlig spænde ben for selv de bedste intentioner, men af og til kan de løses på tværs af mennesker og netværk. Uden vores samarbejdspartneres ekspertise ville vi ikke kunne se vores egen forretningsmodel i øjnene.

Styrk din bæredygtige profil
For TOIL ’N’ MOIL er netværk vigtigt for at kunne styrke vores bæredygtige profil. Det handler om at skabe de gode relationer og spørge ind til andres erfaringer. Som nævnt er bæredygtighed ikke et nyt fænomen, men vi er blevet bedre til at dele de gode idéer med hinanden og læne os op ad cirkulære koncepter, som fungerer i praksis.
Vi tror ikke på, at nogen sidder inde med den gyldne løsning, men ved hjælp af gode netværk kan vi sammen tage nogle skridt, som kan være afgørende for de aftryk, vi efterlader bag os. Så netværk endelig løs, og lad dig inspirere!

Seneste nyheder og artikler

09.02.2024

"If the rules are stupid - be an anarchist"

Hos den eksplosivt voksende energivirksomhed, Eurowind Energy A/S i Hobro, prioriterer man at bibeholde den flade organisationsstruktur, hvor alle har noget at skulle have sagt. Også hvis det udfordrer de etablerede "regler" og processer.

22.01.2024

AndersenB2B:EAFC i Sydøstasien for 19. år i træk

Ejerleder- og direktørgruppen EAFC gennemførte sin 19. ”Networking and Market Discovery Tour” i januar, og denne gang var Kuala Lumpur i Malaysia målet.

10.01.2024

“Vi er teknologisk foran i Norden”

Og det skal vi da lige komme i tanke om, at TRECO i hvert fald er. Vi fik et meget overbevisende indblik i virksomhedens innovationsrejse ift bl.a. deres banebrydende Solitaire Robot til postsektoren.

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.