Hvad har Covid-19 lært os om virtuel networking?

Vi har efterhånden fået både erfaring og rutine i de virtuelle møder.
Men hvad har vi egentlig lært om at netværke virtuelt?

Vi har i denne artikel opsamlet de vigtigste erfaringer i forhold til at skabe netværksrelationer via online møder.

1) Opfølgning er afgørende
Opfølgning efter et netværksmøde er altid vigtigt. Men ved virtuel networking er opfølgning vigtigere end nogensinde før og kan ikke understreges nok. Hvis du har haft en god snak til et virtuelt møde, sker der lige præcis ingenting, når I afbryder mødet og logger af Zoom, Teams etc. Resultaterne og værdien skabes først, når du følger op. Det kan være fx med et opkald, en konkret mail med forslag til next step eller invitation til et 1-1 opfølgningsmøde, hvor I tager snakken videre.

2) Det virtuelle netværksmøde kræver både taletid i plenum og 1-1
Man kan egentlig bare kalde mødet et webinar, hvis kun én person har taletid. Det virtuelle netværksmøde fungerer bedst, når deltagerne har taletid i hele gruppen og får lov til at tale sammen i mindre grupper. Dén kombination er til gengæld supereffektiv. Det kunne eksempelvis være med en navnerunde, hvor alle får lov til at præsentere sig selv ud fra KISS-modellen (Keep It Short & Simple) og dernæst via gruppe-sessions, 1-1 møder etc.

3) Billede og lyd har betydning
Det virtuelle netværksmøde kræver fuld tilstedeværelse fra deltagerne. Det betyder både godt billede og god lyd. Øjenkontakt, den rette placering i billedet, offline andre steder, positiv kropssprog osv. er efterhånden gode råd til online møder, vi kan gentage i søvne. Men det gør dem ikke mindre vigtige eller rigtige. Du brænder meget bedre igennem, når dine netværkskollegaer kan se dig - og høre dig, naturligvis. Husk at have solen/lysen mod ansigtet og ikke bag dig.

4) Din udstråling behøver hverken være perfekt eller professionel... eller hvad?
Det har charme, at vi hver især er blevet inviteret med indenfor i hinandens private hjem det sidste års tid. Vi er på mange måder kommet endnu tættere på vores netværksrelationer, fordi vi har fået lov til at sænke paraderne og være lidt mere menneskelige. Og er der én ting, der virker i netværkssammenhænge, så er det menneskelighed og personlighed. MEN, der er også grænser for, hvór casual vi må være på et virtuelt møde. Du rammer sandsynligvis mere plet med dit budskab (og udstråling), hvis du ikke tænder kameraet med morgenhår og morgenkåbe. Gør dig umage; præcis som når vi samles fysisk.

Lad os også understrege tre af de primære fordele ved virtuelle netværksmøder:

1) Supereffektivt
Ingen transporttid og generelt kortere møder, når det foregår på skærmen.

2) Vi kan stadig være sociale og skabe relationer
På trods af tidens restriktioner kan vi med virtuelle møder stadig skabe nye netværksrelationer, vedligeholde eksisterende relationer og samtidig skabe værdi til og med hinanden.

3) Netværksgrupper udvides
Det er nemmere at få gæster med på online møder, da det virker mere uforpligtende og generelt har mange bedre tid til at prøve nye tiltag af. Netværksgrupper bliver derfor udvidet gevaldigt i øjeblikket. Det betyder flere, relevante kontakter til dig.

Vores netværksfacilitator, Sanne Kjeldsteen, understreger her mulighederne med virtuel networking:

“Jeg er meget positivt overrasket over, hvor godt virtuelle netværksmøder fungerer. Vi kan samles, vi kan debattere, vi kan sparre/inspirere/motivere hinanden og vi kan, vigtigst af alt, stadig NETVÆRKE. Men nu gælder det mere end nogensinde før, at værdien ved at deltage i netværk, først skabes når du kender dit netværksformål og husker at følge op.”

Seneste nyheder og artikler

09.02.2024

"If the rules are stupid - be an anarchist"

Hos den eksplosivt voksende energivirksomhed, Eurowind Energy A/S i Hobro, prioriterer man at bibeholde den flade organisationsstruktur, hvor alle har noget at skulle have sagt. Også hvis det udfordrer de etablerede "regler" og processer.

22.01.2024

AndersenB2B:EAFC i Sydøstasien for 19. år i træk

Ejerleder- og direktørgruppen EAFC gennemførte sin 19. ”Networking and Market Discovery Tour” i januar, og denne gang var Kuala Lumpur i Malaysia målet.

10.01.2024

“Vi er teknologisk foran i Norden”

Og det skal vi da lige komme i tanke om, at TRECO i hvert fald er. Vi fik et meget overbevisende indblik i virksomhedens innovationsrejse ift bl.a. deres banebrydende Solitaire Robot til postsektoren.

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.